Så fint, så fint.
Jeg blev ret glad for, at jeg i sin tid investerede i en ekstra æske med ekstralange knappenåle med hoveder. Det gør det så meget nemmere at blokke sjalet - og ikke mindst at fange alle knappenålene igen, når blokningen er færdig. Jeg har spændt sjalet op på vores ekstra madras - det kunne lige præcis være der.
Her kan I se sjalet inden alle nålene er kommet i. Jeg lægger altid ud med nåle i spidserne først.
Her kan I se forskellen mellem en sektion med og uden nåle.
Der skal mange nåle til...
Rigtig mange endda...
Den fine spids
Og sidst det færdige sjal.
Og når man så endelig er færdig med alle de nåle, så kan man starte forfra med at tilrette og tilrette og tilrette, så det bliver helt perfekt. Det sidste billede er taget inden tilretningen, så helt fint i kanten er det ikke.
At blokke eller at spænde op
Ja jeg bliver altid i tvivl om, hvad det egentlig hedder. I daglig tale benytter jeg selv begge betegnelser i flæng.
Nogle mener dog at ordet blokke er en undersættelse af det engelske 'to block', men en tur omkring Sproget.dk fortæller mig, at det ikke er helt galt at benytte ordet blokke. Ordet beskriver noget som blokkes ud eller blokkes op - og det er da lige netop, hvad der gøres med strik, vil jeg da mene.
Kommentarer
Wow
sikken et arbejde! Meget smukt!
Som svar til Wow af Helene
Tusind tak - jeg er også…
Tusind tak - jeg er også meget glad for resultatet :)
Meget flot sjal
Nej hvor er det flot - og jeg elsker den farve du har valgt. Tak for kigget og tak for en god blog.
Som svar til Meget flot sjal af Pernille
Takker :)
Takker :)
Hej Irene…
Hej Irene
Hvor er det smukt, og hvor ER det en dejlig farve!
Er det strikket hele vejen igennem eller er der hæklet i den aller yderste kant?
Fra min barndom har jeg også lært at udspænde flakoner (hæklede servietter i tyndt garn), når de var vasket og stivet, så de fik den runde facon tilbage. Det blev gjort mens de endnu var fugtige.
venlig hilsen
Vibeke
Som svar til Hej Irene… af Vibeke Larsen
Takker :)…
Takker :)
Den alleryderste kant er hæklet med luftmasker. Og jeg har helt glemt at nævne at opskriften på sjalet er gratis http://www.ravelry.com/patterns/library/haruni
Meget glad farve og utrolig…
Meget glad farve og utrolig flot mønster.
Mange hilsener
Ingrid
hvilket garn…
hvilket garn
Hej Irene.
Vi må lige vide hvilket garn du har brugt. Det ser så fint og tyndt ud?
Med venlig hilsen
Vibeke Og Marianne
Hej Irene…
Hej Irene
Hvilken type garn har du brugt? Opskriften foreskriver strømpegarn eller tilsvarende? På billederne ser dit smukke sjal blankt ud. Er der merceriseret bomuld eller andet blankt materiale i?
Med venlig hilsen
Vibeke
Som svar til Hej Irene… af Vibeke Larsen
Hovsa - jeg overså vist…
Hovsa - jeg overså vist første kommentar :)
Garnet jeg har brugt er en blanding af uld og kashmir fra garnudsalg.dk - men jeg ved ikke lige hvilken det er. Det står ikke i ordrebekræftelsen. Men det er tyndt - meget tyndt. Men sjalet kan sagtens strikkes i strømpegarn efter min mening
wires?
Fantastisk :D
Irene, har du prøvet at blokke med wires? Synes der var noget med fiskesnøre engang for længe siden, men det er nok ikke det samme. Men jeg tænker at det er nemmere, især hvis der ikke er spidser som i ovenstående?
Jeg synes faktisk godt du kan skrive en artikel om at blokke på listen ;)
Nej jeg har endnu ikke…
Nej jeg har endnu ikke prøvet med wires. Jeg har været i gang med en artikel om at blokke, men gik i stå da jeg forsøgte at favne for bredt ;)
Det var fiskesnøre i Muir-sjalet. Der kunne wires sikkert være en god løsning :)
Næsten færdig
Hej Irene
Jeg er næsten færdig med et haruni sjal. Jeg mangler aflukningspinden og så at spænde sjalet ud.
Jeg har strikket i noget tyndt meget blødt og lækkert strømpe uld i grøøne nuancer.
Jeg er lidt spændt på om der er garn nok til hele aflukningen eller om jeg må tage et nyt nøgle i brug. Der er brugt næsten 100 g pt.
Jeg glæder mig meget til at tage det i brug.
Med venlig hilsen
Vibeke
Som svar til Næsten færdig af Vibeke Larsen
du må endelig linke hvis du…
du må endelig linke hvis du har en blog hvor du kan vise det frem :) jeg har overvejet at strikke et i strømpegarn også, så det bliver en anelse mindre fint/tyndt end det her
Jeg har altid spændt op med…
Jeg har altid spændt op med snor - måske fordi jeg tit føler, at folk der vil sælge strikkegadgets tager opskruede priser for noget vi egentlig har lige så godt i huset i forvejen.
Jeg har lavet en billedserie af et Shetlandstørklæde og tilhørende opspænding. Den kan ses her:
http://strikketante.blogspot.com/2006/08/kunsten-at-spnde-et-sjal-op.html
Om sommeren foregår det udendørs, med sekstommersøm i stedet for knappenåle ;o)
Som svar til Jeg har altid spændt op med… af Dana Watsham
Jeg benytter mig også bare…
Jeg benytter mig også bare af fiskesnøre - de er helt fine. Og så har jeg købt ekstra lange nåle med hoveder, så de ikke lige triller væk så nemt.
Hvad angår benævnelsen at opspænde eller blokke, så er jeg i tvivl om hvad det egentlig hedder. Jeg har godt læst dit indlæg for år tilbage :) Måske har du ret. Måske er blokke en betegnelse der kun skal bruges ved valkede materialer der skal gives form. Jeg synes bare at jeg har læst ordet i adskillige gamle strikkebøger efterhånden.
Ordbog over det danske sprog, beskriver blokke ud ved at noget udvides/gives form ved at komme på en blok http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=blokke
Men så har vi jo fx blokke til strømper (huesblok jvf bogen Landbokvinden fra 1966). Betyder det så at sjaler spændes op, mens sokker blokkes?
Spændende - tror jeg graver lidt videre :)
Wauw hvor er det smukt :)
Wauw hvor er det smukt :)
Som svar til Wauw hvor er det smukt :) af Susanne
Tusind tak :)
Tusind tak :)
Wauoooo....
Hold da op - er det hele strikket..? Forstår ikke helt hvordan den yderste blondekant kan være så tynd.
Det ligner hæklet luftmasker i buer...?
Helle
Som svar til Wauoooo.... af Helle Fransen
Jo det er en luftmaskekant :)
Jo det er en luftmaskekant :)
Spørgsmål til Haruni sjalet
Hej Irene.
Jeg er også ved at strikke Haruni sjalet og det har været en kæmpe udfordring dels fordi det er første gang jeg prøver at strikke noget så omfattende og dels fordi det er på engelsk. Det er nu gået meget godt, tør jeg nu sige idet jeg blot mangler 5 pinde plus den hæklede aflukning.
Mit spørgsmål til dig er:
Skyller man sjalet op i f.eks sæbevand og blogger det ud mens det endnu er vådt eller hvordan skal det gøres? På forhånd tak for hjælpen.
Venlig hilsen Elly
Som svar til Spørgsmål til Haruni sjalet af Elly Petersen
Hej Elly…
Hej Elly
Jeg vasker det i sæbevand og trykker overskydende vand ud ved at presse det mellem to håndklæder. Og så blokker jeg det mens det er fugtigt.
Irene
Hej ih hvor er det sjal FLOT…
Hej ih hvor er det sjal FLOT, virkelig et flot stykke arbejde du der har lavet,FANTASTISK jeg ville blive rigtig glad, hvis det er muligt at købe opskriften af dig, helst på dansk, da jeg ikke kan engelsk, håber at få en mail fra dig, på forhånd MANGE TUSIND TAK m.v.h Hanne
Som svar til Hej ih hvor er det sjal FLOT… af Hanne Jensen
Hej Hanne…
Hej Hanne
Opskriften er gratis, men desværre på engelsk. Du kan måske finde hjælp i strikkeoogen:
http://www.paapinden.dk/strikkeordbog
Som svar til Hej Hanne… af KnittingDane
Haruni
Hej.
https://www.dropbox.com/sh/ujqip2m7t4v7whe/AACqyaKv0HgSchl1tSJpSOX_a?dl=0
På Emilys site fandt jeg link til opskrift på dansk. Linket står et stykke nede i teksten - og ikke i listen over oversatte opskrifter.
God fornøjelse med det super flotte sjal.
Som svar til Haruni af Birthe
fantastisk, tak for tippet :D
fantastisk, tak for tippet :D
Haruni sjal
hej Hanne
Jeg har set dit sjal, og det kunne jeg rigtig godt tænke mig at strikke. men jeg er lidt i tvivl om hvordan man får startet, strikker man 5 rækker med kun 3 masker? og hvad gør man så derefter håber du kan evt. hjælpe mig med det?
Hej Irene…
Hej Irene
Nu har jeg været inde og se din strikkeskole med sjaler, og nu tror jeg godt jeg kan finde ud af at få startet. Tak for en fantastisk side, som jeg bruger flittigt når der er noget jeg lige skal finde ud af. og undskyld at jeg kom til at kalde dig Hanne i min sidste kommentar.
Venligst Lotte
Som svar til Hej Irene… af Lotte Nielsen
Ihh skulle lige til at linke…
Ihh skulle lige til at linke http://www.paapinden.dk/strik/avanceret/sjaler :D
Tilføj kommentar