Jeg faldt lige over disse billeder i gemmerne, som jeg helt havde glemt. De er fra i sommers, da jeg var ved at lægge sidste hånd på barnevognen. Jeg skulle have snoet en snor til at montere barnevognens betræk med, og den skulle være lang - meget lang!
Uden at tænke mig nærmere om, tog jeg blot den gammelkendte blyant i hånden og gik i gang. Men der var lang vej - meget lang vej.
Her den hjælpsomme bedstemor i den anden ende af snoren - OG haven.
Heldigvis sad den kære kloge bedstefar i solen på terrassen og betragtede den langsommelige proces at sno så lang en snor. Og så han fik en ide!
Han forslog, at jeg snuppede en boremaskine og benyttede den til snoning fremfor blyanten. Skønt at få genopfrisket et gammelkendt trick, når nu jeg åbenbart ikke selv kan huske på det :dance:
En elpisker kan selvfølgelig også bruges, men den er som regel med ledning og lidt mere besværlig at slæbe med ud i solen.
Tilføj kommentar