Gå til hovedindhold

Årets Gavstrikker

Indsendt af KnittingDane ,

I denne weekend har jeg været til foreningen Gavstrik's årsmøde i Korsør. Jeg blev inviteret, da foreningen har valgt at udnævne mig til Årets Gavstrikker 2011.

Gavstrik er en forening af strikkere, der har sluttet sig sammen for med alvor og humør at:

  • være forum for mennesker med garn/strik som hobby/arbejde
  • styrke strikning som håndarbejde, hobby, og kunstnerisk udtryksform
  • udbrede kendskabet til strikningens historie og kultu

Den fine titel Årets Gavstrikker 2011 har jeg fået for mit arbejde med at dele ud af al min strikkeviden her på PaaPinden.dk.

Ud over æren, som jeg sætter stor pris på, fik jeg også denne fine Gavstrik-ring og et års medlemsskab til foreningen. Og ikke mindst blev jeg også inviteret til at deltage i årsmødet.

Gavstrikring

Absolut et hyggeligt møde. Jeg havde min yngste datter med mig, og hun tog det hele i stiv arm - der blev uddelt smil i alle retninger til bedstemødre i alle retninger. Og sørme om ikke lillemusen vandt en præmie til aftenens festmiddag - nemlig for aftenens mindste barm :D .

Efter middagen var der foredrag med Lotte Kjær, som I måske kender fra bogen Slip Maskerne Løs. Det var meget inspirerende at høre om udviklingen i hendes design og tankerne bag.

Og så fik jeg prøvet at strikke på pind 50.

Gavstrik 50 mm

Det var noget af en oplevelse - pind 50 er 5 cm i diameter, så de var store. Man strikker ikke mange pinde af gangen, da det er tungt arbejde, og man skal også gerne være minimum to til at strikke - en til at føre garnet og en til at føre pindene.

Men sjovt var det, og der blev da strikket nogle pinde, som I kan se.

Jeg fik desværre slet ikke kamera med (stor fejltagelse), så jeg har kun billeder taget på min mobiltelefon. Jeg ville ellers gerne have vist jer hele opstillingen med garn og det hele. Det var noget af et syn.

Tak for titlen og en hyggelig weekend.

Kommentarer

diana h

Jeg er ved at blive rigtig glad for at strikke, og strikker gerne med de fleste former for garn, MEN jeg tåler ikke at bære uld ind på kroppen. Jeg bliver varm og kløende og så koldsvedende. Når det er allermest koldt kan jeg bruge NOGLE uldtrøjer, HVIS ALTSÅ jeg har et par lag bomuld inden under.

Jeg har 3 børnebørn, som jeg naturligvis strikker en masse til, og af dem har den ene det vistnok på samme måde, hun får røde kinder og sveder. Suk.

Det er ikke en rigtig god løsning af 'blot gå over til bomuld', for det varmer jo ikke, og savner også ofte elasticitet.

Jeg har da oplevet, at nogle garner (f.eks. alpaca, men ikke alle alpaca'er) godt kan komme tæt ind på min hud uden symptomer.

Har nogen i denne strikkeglade folk nogle gode overvejelser / råd til mig. Mormor/farmor

lør, 12/03/2011 - 11:34 Permalink
Profile picture for user KnittingDane
KnittingDane

@diana: har du prøvet en merino/silkeblanding? eller måske blot en bomuld/uld blanding? De kan også være afsindigt bløde. Der er også bambus. Men som du nævner er der også stor forskel uld og uld i mellem. Kvaliteten svinger meget.

@irene: jeg takker og tak for sidst :)

søn, 13/03/2011 - 15:09 Permalink
Dorte Kjeldmand

Hej Irene

Tillykke med udmärkelsen. Den fortjener du. Jeg har megen gläde af din hjemmeside. Har strikket flere Möbiustörkläder og mit tips der er at strikke perlestrik, så blir det pänt og glat og dejligt blödt. Jeg strikker i tyndt alpacagarn med pinde 5, så det blir luftigt og falder fint.

Men nu vil jeg gerne ha at du viser hvordan man laver det fine mönster i to farver som du har flere steder, f ex på den gule barnehue og på den "strömpe" som du viser hvordan man trevler op bagfra.

Med venlig hilsen Dorte

søn, 18/12/2011 - 10:30 Permalink

Tilføj kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.