De varme gule uldbukser, som jeg strikkede til mit lille sensommerbarn, er ikke længere så varme, som de kunne have været. Jeg har derfor pillet aflukningen på benene op, og er gået i gang med at strikke lange ben på. Den lille pige skulle jo nødigt fryse.
For en enkelt gangs skyld strikkede jeg med strømpepinde igen til det ene ben. Rundpinden sad jo i det modsatte ben. Ak og ve, hvilken redelighed - konstant og så igen smed jeg den 5. strikkepind væk. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, hvorfor jeg finder den magiske løkke praktisk.
Og så et bonusbillede af den lille gule hue - nu med baby :D Huen har nu fået øreklapper til at lune de små ører.
Kommentarer
Hvor er hun altså bare…
Hvor er hun altså bare forfærdeligt dejlig
Det er sjovt - det med den…
Det er sjovt - det med den magiske løkke. Jeg har efterhånden strikket en del strømper osv på strømpepinde, men så for nylig prøvede jeg på opfordring den magiske løkke.
Måske kræver det bare lidt mere træning, men jeg synes, at jeg får store afbrydelser i strikningen i forhold til strømpepindene, som jeg kan bruge stort set med bind for øjnene. Så jeg tror ikke, at jeg kommer til at slutte mig til fan-skaren, for jeg har vist ikke nok tålmodighed til at indarbejde den teknik. Men jeg kan sagtens se fordelen ved én pind - strikker aldrig på to ´pinde mere.
Som svar til Det er sjovt - det med den… af Gitte
Hej Gitte
Jeg kan sagtens følge dig med hensyn til afbrydelsen - egentlig kan jeg også godt lide strømpepindene. Det andet er bare lidt nemmere at holde styr på en enkelt rundpind når jeg strikker på farten :)
Huen er strikket med et lille bånd af vævestrik.
Det strikkes således:
1. pind: gul - vrang pinden ud
2-4. pind: blå - *tag 1 løs af - strik 3 ret. Gentag fra * pinden ud
5. pind: gul - ret pinden ud
6. pind: gul - vrang pinden ud
Tilføj kommentar