Gå til hovedindhold

Kællingesjalets øverste bort

Indsendt af KnittingDane ,

Jeg endte som nævnt i sidste indlæg med at lave mine aflukninger således, at maskerne forblev på pinden. Dermed kunne de nu benyttes til at strikke den øverste bort direkte på sjalet. Der mangler dog lige at blive taget masker op langs de første og sidste 18 cm.

Thumbnail

Så det var første punkt på dagsordenen.

Jeg tog masker op på de første 18 cm. Herefter strikkede jeg maskerne som allerede lå på pinden ret. Alle masker med omslag blev strikket sammen med omslaget, som når der strikkes venderækker med 'fold om og vend' metoden. Til sidste samlede jeg masker op langs de sidste 18 cm. Jeg valgte at strikke 2 pinde ekstra ret, da jeg tænker, at det får øverste bort til at falde fint.

Thumbnail

Jeg har valgt at strikke øverste bort på fra vrangsiden. Da borten foldes ned ved brug, tænker jeg, at det er en god løsning, da det således er retsiden, der kommer til at vende ud ad.

Teknikken til at strikke borten direkte på sjalet (følg linket) gør, at der for hver maske, som strikkes med fra sjalet, strikkes 2 pinde på borten. Da en tak på øverste bort strikkes over 8 pinde, strikkes der dermed 4 sjalsmasker med pr. tak. Dermed skal det fulde antal masker, der samles op, være deleligt med 4 masker.

I mit tilfælde tog jeg i alt 256 masker op, hvilket svarer til 64 takker på øverste bort (256/4=64). Her kan I se resultatet, som det så ud, da jeg var nået halvvejs.

Thumbnail

Har I lukket masker af, som der stod i opskriften, kan man blot samle masker op langs hele kanten og dermed strikke borten direkte på de opsamlede masker. Alternativt kan man hækle en kant ligesom der gøres efter nederste bort og så samle masker op på denne.

Deadline til øverste kant sætter jeg til en uge fra nu, dvs. næste tirsdag d. 6. maj.

Kommentarer

Tilføj kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.