Skal du have en strikket bort på dit arbejde, som skal ligge på tværs af kanten, kan du strikke den direkte på arbejdet og dermed undgå at skulle sy den fast efterfølgende. Dette ses ofte på for eksempel sjaler, hvor der strikkes borter langs kanten af arbejdet.
I det følgende kan du se, hvordan jeg har strikket en bort på mit kællingesjal.
Første skridt er at samle masker op langs kanten af sjalet. Disse masker skal bruges til at strikke borten fast til sjalet. Hver opsamlet maske svarer til 2 pinde på borten. Man kan alternativt samle masker op undervejs, mens borten strikkes.
Andet skridt er at slå nye masker til borten. Her har jeg slået 8 masker op med strikkeopslag i forlængelse af de opsamlede masker.

Herefter strikkes første pind på borten. Sidste maske på borten strikkes sammen med første af de opsamlede masker. Jeg tager sidste bortmaske løs af som ret, strikker næste (opsamlede) maske ret og trækker den løse bortmaske henover masken.

Der vendes nu og strikkes tilbage over borten i følge mønsteret. Første maske tages løs af, men ellers følges mønsteret. Således fortsættes langs hele kanten, mens der for hver pind, som strikkes ind mod sjalet, strikkes en ny maske sammen med borten.
Her er første tak på borten strikket.

Og her er 3 takker strikket på borten.

Og til sidst et billede af borten halvvejs i sjalet.

Seneste kommentarer