Så har jeg fået strikket alle mine øverste takker og er straks hoppet videre til spidserne. Først skal I lige se sjalet med alle takker.

På den sidste af de øverste takker har jeg ikke lukket maskerne af til slut. I stedet samlede jeg de manglende masker til spidsen op hen langs kanten af den nederste bort, så jeg havde 32 masker til spidsen.

Herefter var det blot at kaste mig ud i at strikke spidsen. Den var forholdsvis simpel. Bemærk dog, at der i opskriften står 2 r dr sm (= 2 ret drejet sammen mod venstre) og ikke 2 dr r sm (= 2 drejet ret sammmen). Sidstnævnte indtagning drejer maskerne, hvilket den første ikke gør.
Og så må jeg blankt indrømme, at jeg eeeelsker diagrammer. Det er dælme træls - på godt jysk - at lede efter hvad man gør forkert, når kun et enkelt tegn er nyt i en linje af forkortelser. Så hvis I ikke er kommet så langt endnu, kan jeg tippe jer om, at antallet af gentagelser ikke nødvendigvis er ens i begge sider på alle pinde :D
Derudover er der en fejl i række 23. Den skal lyde som følger:
- 23. rk.: 1 m løs af, 2 r dr sm, slå om,2 r dr sm, 2 r sm, slå om, 2 r sm, 1 r (8m)
Den overså jeg helt, da jeg havde fanget ideen inden jeg nåede så langt - men tak for tippet de damer :)

Så mangler jeg kun at hæfte ender og spænde sjalet op, så spidserne kan blive glattet ud og vi kan se et billede af det færdige sjal :)
Seneste kommentarer