Min kære dejlige bedstemor

Min højt elskede bedstemor sov stille ind sidste onsdag omgivet af familien. Hun var et pragtfuldt menneske og vil blive savnet af os alle.

Blandt meget andet lærte min bedstemor mig at strikke, da jeg var barn. Passionen for at strikke har vi siden delt ved enhver given lejlighed - garn og opskrifter er blevet inspiceret og nye teknikker fremvist. Så sent som i sidste uge berettede hun for mig, hvordan hun for nogle uger siden havde pillet sit skønne sjal op af moskusuld under mange protester fra min bedstefar. Sjalet har været længe undervejs, men da min bedstemor fandt fejl i sjalet, mente hun nu alligevel, at det skulle pilles op og strikkes om. Ikke at fejlene generede hende, men den som skulle arve sjalet skulle ikke have fejlene med. Hun nåede aldrig at strikke sjalet færdigt.

Nu sidder jeg så her med sjalet i mit skød og mindes min bedstemor for hver maske jeg strikker. Jeg måtte bruge et par dage på at afkode den fine kant, som selvfølgelig ikke var en del af opskriften. Min bedstemor har flere gange vist mig, hvordan hun gjorde, men jeg har aldrig fået skrevet det ned. Med hjælp fra hukommelsen og ved lidt baglæns strik fik jeg dog afkodet teknikken og kan nu fortsætte sjalet, hvor min bedstemor slap.

Hun vil være med mig i hver en maske.

Min bedstemors sjalkant

Kanten strikkes over tre masker. De sidste tre masker på hver pind strikkes ret. Inden første maske på hver pind laves et omslag (slå om) og herefter tages første maske løs af som vrang. De næste to masker strikkes ret.