I første omgang jublede jeg, da de i Bilka endelig fik de der rullekurve, som gør at man ikke længere behøver at slæbe sig en halv arm af gennem Bilka. Når man har barnevogn med, er en indkøbsvogn jo desværre ikke en gangbar løsning. Erfaringsmæssigt har jeg også konstateret, at jeg fylder alt for meget i indkøbsvognen blot fordi der er plads, hvorefter jeg mangler plads når det hele skal pakkes over på cykel eller barnevogn.
For at undgå de alt for lange arme som de tunge indkøbskurve byder på, tyr jeg ofte til at sætte kurven ovenpå barnevognen. Det er dog heller ikke for smart, da vægten kan få barnevognen til at tippe. Er prøvet - heldigvis uden barn i vognen! Derudover er det jo også ret upraktisk at kurven står ovenpå min taske, hvor strikketøjet er i. Det skal jo bruges, hvis køen til kassen er for lang...
Så da de her 'nye' kurve med hjul på endelig kom til Bilka Ishøj var min lykke gjort - eller noget. De fungerede perfekt. En rullevogn er nem at hive efter sig når der købes ind og barnevognen slipper for den ekstra vægt.
Men!
Så kom far hjem - og så gik han med i Bilka.
Og nu kan jeg ikke længere bruge rullekurven til noget...
Kommentarer
De mænd! Hvorfor skal de…
De mænd! Hvorfor skal de altid blande sig :D
De mænd
Dejligt at ens mand ikke har forstand på alt, så har man da noget for sig selv :tongue:
Mon man kan lave et vogntog?…
Mon man kan lave et vogntog????? ;)
Vibeke
Som jeg altid har sagt: Det…
Som jeg altid har sagt: Det er bedsteforældres hellige pligt at forkæle og spolere børnebørn, således at forældrene får noget at se til.
Uh, det er dejligt omsider at være blevet bedstemor
Racerløb?
Man får helt lyst til et par omgange "indkøbsvogneløb" i Bilka. Fædrene trækker og børnene styrer... :)
Den er go :-)) Men så har du…
Den er go :-)) Men så har du jo barnevognen til dine indkøb fremover
strikkeglade hilsner
Angelika
hihi.... Det var altså lidt…
hihi.... Det var altså lidt sjovt - og hyggeligt :D
Tilføj kommentar