Gå til hovedindhold

Et strikkepindeetui til mine rundpinde - eller rettere nogle af dem...

Indsendt af KnittingDane ,

Da jeg den anden dag ville i gang med endnu et möebiusbånd, kunne jeg selvfølgelig kun finde alle de kabler og rundpinde jeg IKKE havde brug for! Kender I det?

Jeg endte med at gennemgå samtlige kasser med garn og strikkepinde - eller sådan føltes det i hvert fald. Hvis jeg skulle gennem alle garnkasserne, tror jeg ikke, at jeg havde været færdig endnu. I hvert fald ikke, hvis jeg skulle agere mor samtidig. Men hvorom alting er, fik jeg da i hvert fald ryddet op i mine strikkepinde og alt det andet tilbehør. Desværre betød det ikke, at jeg fandt det kabel, jeg havde brug for alligevel.

I håbet om fremtidig orden (hvis det da kan lade sig gøre her i huset), fik jeg derfor endelig taget mig sammen til at lave et fint strikkepindeetui til mine rundpinde. Eller rettere til mine rundpinde af træ, for der er overhovedet ikke i nærheden af plads til alle mine rundpinde i ét etui. Alle mine rundpinde i metal ligger nu i en af de fine æsker (før en ecco skotøjsæske) og mine strømpepinde fik et strømpepindeetui for et par år siden.

Etuiet er syet af en masse stofrester fra tøsernes bukser. Jeg mangler nu blot at finde lidt uld til at fikse en lille løkke til hver af knapperne - for lidt garn skal der da til.

Etui til rundpinde 1

Der er endda blevet plads til mine interchangeable knit pro pinde (samlesæt af strikkepinde og kabler). Nu satser jeg så bare på, at jeg kan huske at lægge dem på plads igen efter brug.

Etui til rundpinde 2

Så fint, så fint det blev. Jeg er i hvert fald svært tilfreds selv :D

Etui til rundpinde 3

Kommentarer

Britta

En rigtig god løsning, den vil jeg gerne "kopiere" jeg har det store sæt i pindene og synes plasticetuiet ikke er særlig anvendelig.

søn, 08/01/2012 - 17:21 Permalink
Profile picture for user KnittingDane
KnittingDane

Jeg har ikke noget mønster, men jeg har et par billeder mere fra processen, som jeg kan dele. :)

Det største arbejde var egentlig at finde ud af, hvordan jeg ville have den til at se ud. Den kunne være lavet meget mere simpel, hvis jeg bare havde brugt et par stykker store stof i stedet for. Men nu var udfordringen at bruge mine rester :cool:

søn, 08/01/2012 - 19:29 Permalink
Anette van Straaten

Hej.

Hvor smart. Jeg gad også godt nå så langt!!!

Kan heller ALDRIG finde de pinde, jeg lige står og mangler.

Måske man skulle få sat lidt styr på sager´n?

søn, 08/01/2012 - 20:08 Permalink
Vibeke Larsen

Hej Irene

Hvor er det smart. Din opbygning giver mere overblik, når pindene sidder forskudt over hinanden.
Jeg har nogle plast etuier fra Stof og Stil, men pindene stritter altid uden for, og selve etuiet fylder meget med indhold i.
Plastetuiet er en bog, hvor åbningen i lommerne er ind mod ryggen af bogen.

Flot design.

med venlig hilsen

Vibeke

man, 09/01/2012 - 16:04 Permalink
Anne Kristine …

For en nydelig løsning på et hverdagslig problem!

Til noen av mine strømpepinner bruker jeg \"rørbokser\"/hylser kjøpt på danskebåten. De var nok ikke tenkt til dette formålet opprinnelig, for de inneholdt i utgangspunktet karameller ( Meller). Koselige julegaver fra noen år tilbake fra en liten sønn med lite innhold i lommeboken...

man, 09/01/2012 - 18:44 Permalink
mor

må så blive at brodere nummer på lommerne så man har styr på det også. Det kan broderes på frihånd på din symaskine, eller i hånden ;)

søn, 08/01/2012 - 19:34 Permalink

Tilføj kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.