Gå til hovedindhold

Godt nytår ønskes I herfra

Indsendt af KnittingDane ,

Her har vi som sædvanlig holdt en stille og rolig nytårsaften med tøserne. Min kære husbond havde købt lidt mere fyrværkeri denne gang, da de små børnepakker blev for kedelige sidste nytår med alle de røgbomber og heksehyl de indeholder. Det vakte stor glæde hos ungerne.

Yngstebarnet var ellevild med fyrværkeriet, selv bragene generede hende ikke. Hun stod ivrig bag vinduet og hoppede og jublede over alle de fine raketter. For en enkelt gangs skyld kiggede jeg slet ikke på raketterne, men i stedet på min lille pige der dansede rundt og strålede som en lille sol. Af og til blev hun så ivrig, at hun lige måtte kaste sig i mine arme og få et knus og et kys, hvorefter hun drejede om og kiggede videre. :heaven:

Thumbnail

Der blev også strikket - selvfølgelig.

Thumbnail

En af de fantastiske ting ved legospillet, som husbonden fik i julegave, er at det tager tid at samle.

Så kan jeg nå at strikke i ventetiden.

Jeg manglede også kun den sidste montering af knapper og lommer på en cardigan, som efterhånden har været meget længe undervejs. Jeg slog vist masker op en gang før sommerferien.

Thumbnail

Jeg nåede det lige en times tid inden midnat. Og her er den så; min Goodale Cardigan.

Thumbnail

Jeg er blevet ret godt tilfreds med resultatet, selv om jeg tvivlede en del undervejs. Den så så uformelig ud hver gang jeg forsøgte at folde forstykket om til lomme. Men en dampning af kanten gjorde udslaget.

Undervejs har jeg også købt flere sæt fine gule knapper til cardiganen. Men i sidste øjeblik endte jeg med at vælge en helt anden farve. De passede meget bedre. Godt man har et mindre lager af knapper man kan gribe ned i.

Thumbnail
Thumbnail

Og her er så hovedårsagen til, at det blev denne cardigan, jeg valgte at strikke: Lommer.

Jeg savner lommer i min grønne cardigan. Da jeg ikke er vild med påsyede lommer, tog det mig noget tid at finde frem til en cardigan jeg kunne lide. Denne her synes jeg er så fin, fordi det blot er glatstrik med en fin ombukket kant. Meget meget simpel og meget meget fin.

Thumbnail

Til gengæld var den så også ret kedelig at strikke må jeg indrømme - men perfekt til tv-strik.

Kommentarer

janne

hvor er den fin din gule cardigan, hvordan får man en opskrift?

tænker på, at den måske kunne strikkes rundt og så klippes op...det gør det hele llidt nemmere? :cool:

godt nytår til dig og dine og tak for din skønne blog

søn, 01/01/2012 - 17:43 Permalink
Vibeke Larsen

Hej Irene

Godt nytår til Jer alle.

Hvor er den fin, din cardigan. Det med lommen er en god detalje, - det er godt med lommer 
Det er meget fin i al sin enkelthed. Det kan jeg godt lide.

Har forøvrigt fået spændt Harune sjalet ud og er ovenud tilfreds med resultatet. Det bliver et yndlingssjal!!

Med venlig hilsen

Vibeke

man, 09/01/2012 - 16:08 Permalink
Profile picture for user KnittingDane
KnittingDane

Som svar til af Vibeke Larsen

Ja nu har jeg også endelig fået givet det sidste sjal til min lillesøster. Hun blev meget glad heldigvis - jeg er altid en smule nervøs over at skulle overrække så stort et stykke strik :)

Nu må jeg snart i gang med et til mig selv, så jeg også selv kan prøve det :cool:

Godt nytår til dig også :)

man, 09/01/2012 - 21:27 Permalink

Tilføj kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.