Gå til hovedindhold

Endnu et Haruni sjal på vej

Indsendt af KnittingDane ,

Og det har været længe undervejs - meget længe.

Jeg gik i gang sidste år - ok så er det vist ikke så længe endda. Men det føles som evigheder, strikkehistorien taget i betragtning.

Jeg strikker sjalet som en gave - til hvem? Ja det ved vi ikke endnu (tøhø) - nå, men det skulle være færdigt til juleaften - sidste år! Fantastisk - alt gik efter planen - jeg strikkede og strikkede og strikkede. Så hurtigt, at jeg helt glemte mit eget ellers så fantastiske råd om livliner i hulstrik.

Thumbnail

Og hvad skete der?? Jo min koncentration strøg i et kort øjeblik - jeg skulle jo lige se Tron, en gammel SciFi-film som min mand ville se før han skulle i biffen og se den nye version - og så kommer man jo til at strikke lidt uden helt at kigge på strikketøjet. Fatalt blev det. Jeg lavede en fejl i spidsen - lige præcis på det sted, hvor jeg kortvarigt overvejede en livline. Jeg troede ellers at jeg holdt tungen lige i munden, men nej.

Da jeg gik i gang med anden sidste pind opdagede jeg fejlen 22 pinde nede. En fejl der betød, at der manglede 12 udtagninger, så den var helt umulig at redde. Da fejlen sad på spidsen var den tilmed helt umulig at skjule.

Katastrofe! intet mindre - 2 dage til jul - med omkring 600 masker på hver pind betød det 13.200 masker, der skulle pilles op. Og uden livliner var det et helvede at samle maskerne op. Jeg sad til kl. 4.30 om morgenen, hvor jeg så konkluderede, at jeg jo nok ikke blev færdig til denne jul! (det fyger om ørene med udråbstegn!).

Så blev man så klog. HUSK livlinerne. HUSK DEM!!!

Thumbnail

Lidt godt blev der dog ud af fejlen. Jeg fandt ud af, at jeg syntes, at sjalet var blevet for lille, så nu kunne jeg i ro og mag strikke sjalet større - nu var der jo ligesom evigheder til næste jul. Denne gang skulle jeg dog intet risikere, så der blev indsat hele tre livliner. Et i grundmønsteret og et for hver af de større ændringer i mønsterrapporter. Så skulle jeg være sikret.

Så mangler jeg blot at blokke sjalet - og vente til juleaften...

Kommentarer

Barbara

fydaføj for en historie..... havde nok selv fået en prop, har en tendens til at pille det hele op og starte forfra i stedet. Men livlinen er genial den har jeg været glad for at du har vist

fre, 16/09/2011 - 06:43 Permalink

Æv for en ommer... men heldigvis kunne du så lave det i præcis den størrelse, som du ønsker.
Du skriver om livliner - er det et smart strikketrick, som man ikke kan leve uden?

man, 26/09/2011 - 00:27 Permalink

Tilføj kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.