Gå til hovedindhold

Tommelfinger med sidekile

Engelsk
Side seam thumb, straight thumb, basic thumb gusset or sore thumb

Når tommelfingeren strikkes i med en kile i siden, vil tommelfingeren pege ud fra siden af vanten. Strikkes forside og bagside ens, vil der ikke være forskel på højre og venstre vante.

Kilen giver ekstra god plads til bevægelighed i vanten. Vær derfor opmærksom på ikke at strikke vanten for vid, hvis du vælger denne type tommelfinger.

Thumbnail

Sidekilen begyndes ved afslutningen af håndledsmanchetten eller kort herefter. Kilen tages ud mellem for og bagside af vanten på henholdsvis første og sidst maske af for og bagside. Som en hjælp kan maskemarkører placeres umiddelbart før sidste maske på håndryggen (grønt restgarn anvendt på billedet), og umiddelbart efter første maske på håndfladen (rødt restgarn anvendt på billedet).

Udtagningerne til kilen gøres sædvanligvis på hver anden eller tredje omgang. Der tages ud ved den markerede maske, som ligger umiddelbart op af maskemarkøren (første maske på håndflade og sidste på håndryg).

Thumbnail

Når der er taget masker nok ud til tommelfingerens omkreds, sættes de udtagne masker på sikkerhedsnåle eller en stump restgarn.

Herefter strikkes rundt over tommelfingeren, hvorved kilen lukkes.

Thumbnail
Thumbnail

Resultatet efter en omgang. Og et par mere.

Thumbnail
Thumbnail

En af fordelene ved denne type tommelfinger er, at den giver mulighed for at prøve vanten på undervejs, så det er muligt at opnå bedst mulig pasform.

Thumbnail
Thumbnail

Når hånden er afsluttet sættes tommelfingerens masker på pinde og tommelfingeren strikkes. Vær opmærksom på ikke at strikke tommelfingeren for stram.

Thumbnail
Thumbnail

Herefter hæftes og vanten er færdig.

En tommelfinger med sidekile har på engelsk flere navne. Her nogle af de betegnelser, jeg er faldet over:

  • Side seam thumb (sidesøms tommelfinger)
  • Straight thumb (simpel tommelfinger)
  • Basic thumb gusset (basis tommelfingerkile)
  • Sore thumb (direkte oversat betyder det øm tommelfinger.  Betegnelsen er afledt af udtrykket sticks out like a sore thumb, og beskriver hvordan tommelfingeren stritter ud fra siden

Kilen i sig selv hedder på engelsk: gusset eller gore

Kommentarer

Tove Møgelgaar…

Tommelfinger med kile er helt klart bedst - men i stedet for at anbringe den lige i siden på vanten plejer jeg at flytte den en anelse - 2 masker som regel (afhænger af garn- og pindetykkelse) - om mod undersiden af hånden. Så passer den perfekt til anatomien.

ons, 06/12/2017 - 16:13 Permalink

Tilføj kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.