Strømpestørrelser angives ud fra skostørrelser, så kender du din skostørrelse, kan du her se, hvor mange masker du skal slå op til et par strømper.
De fleste strømper strikkes på pind 2 ½ eller 3, da de så kan anvendes i almindelige sko.
Da strømpegarn ofte har samme strikkefasthed på kryds og tværs af mærkerne, kan man beregne, hvor mange masker der er behov for til hver skostørrelse ud fra strikkefastheden på den pågældende pind.
I følgende tabel er opslag, masker og rækker med mere beregnet ud fra disse gængse strikkefastheder:
Pind 2 ½ - Strikkefasthed 30 m på 10 cm
Pind 3 - Strikkefasthed 28 m på 10 cm
Engelsk: Sock Size Chart
Strømper med timeglashæl
Strikker du timeglashæl skal du blot benytte fodlængde, opslag og hælmasker i næste afsnit.
Strømper med hælkappe eller kilehæl
Strømper med hælkappe kan strikkes både fra skaftet ned og fra tåen op, mens en kilehæl strikkes fra tåen op. Antallet af hælmasker og hælrækker er det samme uafhængigt af strikkeretning og strømpetype.
Opslaget fortæller, hvor mange masker der er på en fuld omgang. Har du brug for opslag til strømper fra tåen op, se næste afsnit.
Sko-størrelse | Fodens længde | Opslag / Fuld omg. | Hælmasker / Fodsålens masker | Hælrækker / Kileudt. Alm. vrist |
Hælrækker / Kileudt. Høj vrist |
---|---|---|---|---|---|
cm | Pind 2½ (3) | Pind 2½ (3) | Pind 2½ (3) | Pind 2½ (3) | |
Sko-størrelse | Fodens længde | Opslag / Fuld omg. | Hælmasker / Fodsålens masker | Hælrækker / Kileudt. Alm. vrist |
Hælrækker / Kileudt. Høj vrist |
18/20 | 11,2 | 40 (36) | 20 (18) | 14 (12) | 20 (18) |
22/23 | 13,5 | 44 (40) | 22 (20) | 16 (14) | 22 (20) |
24/25 | 14,8 | 46 (42) | 23 (21) | 16 (14) | 24 (22) |
26/27 | 16,2 | 48 (44) | 24 (22) | 16 (16) | 24 (22) |
28/29 | 17,5 | 50 (46) | 25 (23) | 20 (16) | 26 (24) |
30/31 | 18,8 | 52 (48) | 26 (24) | 20 (16) | 32 (30) |
32/33 | 20,2 | 54 (50) | 27 (25) | 22 (20) | 34 (30) |
34/35 | 21,5 | 56 (52) | 28 (26) | 22 (20) | 34 (32) |
36/37 | 22,8 | 58 (54) | 29 (27) | 22 (22) | 36 (34) |
38/39 | 24,2 | 60 (56) | 30 (28) | 24 (22) | 36 (34) |
40/41 | 25,5 | 62 (58) | 31 (29) | 24 (22) | 38 (36) |
42/43 | 26,8 | 64 (60) | 32 (30) | 24 (24) | 40 (36) |
44/45 | 28,2 | 68 (64) | 34 (32) | 26 (24) | 42 (40) |
Fodlængden i cm beregnes ved at tage 2/3 af skostørrelsen og trække omkring halvanden centimeter fra. For mere om beregningen se her og her.
Har du brug for flere længder af strømper, så kig forbi denne guide til skostørrelser.
Jeg vil dog altid anbefale at måle længden af foden der strikkes til, hvis det kan lade sig gøre.
Hælmaskerne er sat til halvdelen af en fuld omgang.
Almindelig vrist: Antallet af hælrækker er sat til 2/3 af hælmaskerne for opslag under 50 masker og 3/4 af hælmaskerne for opslag over 50 masker.
Høj vrist: Antallet af hælrækker er sat til 50 % af opslaget for opslag under 50 masker og 60 % af opslaget for opslag over 50 masker.
Opslag og udtagninger til strømper fra tåen op
Vil du strikke strømper fra tåen op kan du følge denne vejledning til ottetalståen.
Læg ud med at slå masker op svarende til tåspidsen. Vær opmærksom på at maskeantallet er hele vejen rundt. Tag herefter ud, som angivet i tabellen.
Sko-størrelse | Opslag i tåspids | Tag 4 masker ud på hver omgang til | Tag 4 masker ud på hver 2. omgang til |
---|---|---|---|
Pind 2½ (3) | Pind 2½ (3) | Pind 2½ (3) | |
A | B | C | |
Sko-størrelse | Opslag i tåspids | Tag 4 masker ud på hver omgang til | Tag 4 masker ud på hver 2. omgang til |
18/20 | 16 (16) | 28 (24) | 40 (36) |
22/23 | 20 (16) | 32 (28) | 44 (40) |
24/25 | 22 (18) | 34 (30) | 46 (42) |
26/27 | 20 (20) | 32 (32) | 48 (44) |
28/29 | 22 (22) | 34 (30) | 50 (46) |
30/31 | 24 (20) | 36 (32) | 52 (48) |
32/33 | 26 (22) | 38 (34) | 54 (50) |
34/35 | 24 (24) | 40 (36) | 56 (52) |
36/37 | 26 (22) | 42 (38) | 58 (54) |
38/39 | 24 (24) | 40 (40) | 60 (56) |
40/41 | 26 (26) | 42 (42) | 62 (58) |
42/43 | 28 (24) | 44 (40) | 64 (60) |
44/45 | 28 (28) | 48 (44) | 68 (64) |
Indtagninger og aflukning på strømper fra skaftet ned
Vil du lave samme tå på strømper fra skaftet ned, begyndes med det fulde antal masker (C). Derefter tages 4 masker ind på hver anden omgang til du har B masker og til sidst tages 4 masker ind på hver omgang til der er A masker på omgangen. De resterende masker lukkes med usynlige maskesting.

Seneste kommentarer