Fra Inger i Ry

Og her kommer så en opdatering omhandlende uldsjalet, men først en forsinket rettelse fra moderen min:

Garnet stammer rigtignok fra vore egne Rygja-får. Men jeg må desværre fortælle at det er spundet på Læsø. Dengang kunne man sende sin uld til et uldspinderi på Læsø og få ulden hjem som garn. Sikkert ikke ens egen uld, men dog noget der mindede oms ens eget.
Jeg tror ikke uldspinderiet eksisterer mere. Men jeg brugte meget af vores garn til at væve med. Plaider for eksempel.
Synd at der ikke er mere af det. Spørger lige en sidste mulighed om der skulle ligge noget der (Inger).

Og tro det eller ej - Inger havde stadig det omtrent tredive år gamle garn fra min mor liggende og endda mere end rigeligt til at færdiggøre uldsjalet. Og som om det ikke var nok, så havde hun en hel sæk af andre farver også fra min mor, som jeg da lige kunne få med.

Og som om det ikke var heldigt nok i sig selv, så var jeg også lige præcis på en spontan weekendtur til Toustrup lige i nærheden af Ry i anledning af min mellemste datters fem års fødselsdag, just som Inger vendte hjem fra sommerhus. Så manden min kunne køre ud og hente garn. Har man lov at være mere heldig.

Her er hvad manden bragte hjem - og må jeg sende de varmeste hilsner til min mors kære veninde, Inger i Ry. Garn, garn og atter garn.