Gå til hovedindhold

Ammeindlæg

Indsendt af KnittingDane ,

Så skulle der spares penge!!!

Et sæt ammeindlæg koster hos Matas omtrent 120 kr hørte jeg. Det måtte kunne gøres billigere...

Så nu er jeg blevet færdig med mit første sæt hjemmestrikkede ammeindlæg. Af 50 gram økologisk uld har jeg fået to par! Det kostede mig 55 kr og kunne snildt gøres billigere.

Udfordring: at spare penge, værne om brysterne og passe lidt på miljøet

Thumbnail

Jeg strikkede dem med pind 4, hvor strikkefastheden var 10 x 10 cm = ~ 22 m x 30 p. Diameteren på indlægget er ~10 cm.

Indlæggene er strikket i glatstrik og buer automatisk, så det passer til brystets form.

Jeg lagde ud med at slå 10 masker op. Derefter har jeg taget ud og ind på retpinden, så makseantallet er som nedenstående. Maskerne er taget ud og ind jævnt fordelt i kanten af strikketøjet. Start med 10 masker og læg herefter ud

1. retpind: 16 m
2. retpind: 20 m
3. retpind: 22 m
4. retpind: 24 m
5. retpind: 24 m
6. retpind: 26 m
7. retpind: 26 m
-------------------- midt for og herefter tages ind
8. retpind: 26 m
9. retpind: 26 m
10. retpind: 24 m
11. retpind: 24 m
12. retpind: 22 m
13. retpind: 20 m
14. retpind: 16 m
15. retpind: 10 m

Jeg har strikket to af disse til hvert bryst og hæftet de to stykker sammen.

Vil du strikke andre størrelser så kig her Ammeindlæg - som støbt til brystet

Kommentarer

Mette

Sådan nogle kan jeg da nemt strikke når bare du har været så sød at lave opskriften så jeg slipper for at tænke :)

Fungerer uld bedst til formålet,eller ville en bambusblanding også være god?

fre, 29/04/2011 - 20:22 Permalink
Hannekludekone

Selvfølgelig var det her, jeg kunne finde opskrift på ammeindlæg i uld! Jeg vidste, jeg havde set det et eller andet sted. Så nu skal strikkepindene lige gløde, så svigerdatteren kan få nogle at skifte med, som ikke er så dyre, som de indkøbte! Tak! hannekludekone

ons, 26/01/2011 - 23:10 Permalink
anja

din side har hjulpet mig meget og naturligvis er det også her jeg kan finde ammeindlæg. Jeg overvejer at lave en kombination af dine to udgaver, da min "overproduktion" først sætter rigtig i gang, når det formentlig bliver bidende koldt igen. Tak for en dejlig side.

tor, 19/07/2012 - 18:18 Permalink

Tilføj kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.