Engelsk
Italian bind off
Denne aflukning giver et rigtig flot resultat til enkeltrib og patentstrik og er det bestemt værd at lære.
Som det kan ses på billedet, går maskerne helt toppen. Dette giver en rigtig flot finish hvis du foreksempel strikker ærmer eller andet, hvor aflukningen er synlig.
Princippet i den italienske aflukning er nogenlunde det, samme som ved maskesting med arbejdet på pindene. Dog ligger alle masker her på samme pind i stedet for på to pinde.
Remsen lyder som følger:
Retmaskerne: Ret af, vrang på
Vrangmaskerne: Vrang af, ret på
Se videoen her:
Vil du lære at slå lige så fint op, så kig forbi det italienske opslag.
Lignende strikkeartikler
Kommentarer
NU har jeg prøvet det, og…
NU har jeg prøvet det, og efter først at have tænkt "F***, det er kompliceret, den rækkefølge lærer jeg aldrig!" og have spolet febrilsk frem og tilbage i videoen, faldt det ligepludselig meget hurtigt i hak, og det ER en favorit-aflukning! Nu skal jeg bare til at strikke enkeltrib alle de steder, hvor jeg plejer at strikke dobbeltrib :)
Som svar til NU har jeg prøvet det, og… af Vibberten
Det var også min oplevelse…
Det var også min oplevelse første gang. Det så så kompliceret ud, men når man først knækker koden er det slet ikke så svært :) og så ser det bare fantastisk ud :D
italian bind off :D
Uhhhh, det er den aflukning jeg længtes efter at kende og nu kom den på ærmerne på min nye sweater. Senere bliver det på bolen. Det er sandelig en vigtig teknik at kende når man strikker top-down, som jeg for tiden er helt pjattet med.
Er der en god måde at forlænge garnet til aflukningen, hvis man kommer til at mangle? Det skal jo ellers være meget langt når det er til kroppen. Med venlig hilsen Edle.
Som svar til italian bind off :D af Edle Sørensen
Den situation har jeg ikke…
Den situation har jeg ikke været i endnu. Men hvis det er uld ville jeg filte enderne sammen http://www.paapinden.dk/strik/at-filte-garnender-sammen
Italiensk aflukning
Er det muligt at lave en tilsvarende, hvis der strikkes 2 ret, 2 vrang ?
Tak for en fantastiks hjemmeside - jeg har strikket i mange, mange år men finder stadig nye inspirende måder at gøre det på - på din hjemmeside.
Hilsen
Anni
Som svar til Italiensk aflukning af Anni Bundgaard
Kære Anni…
Kære Anni
Tak for dine fine ord. Jeg har desværre ikke fundet løsningen til dobbeltrib endnu. Det ville nu ellers være dejligt, hvis det også kan lade sig gøre.
Mvh Irene
Dobbeltrib
Da jeg ledte efter noget andet faldt jeg over følgende som skulle være den tilsvarende afslutning i dobbeltrib. Jeg har ikke prøvet metoden endnu, men tænker den skal afprøves på næste par sokker fra tåen og op.
https://www.youtube.com/watch?v=9UBE-CuHXYM
Tusind tak for en god side,den har været en stor hjælp.
Hilsen Berit
Som svar til Dobbeltrib af Berit Schultz
Tak for tippet - det må…
Tak for tippet - det må prøves :)
Tilføj kommentar