Denne sidesøm er næsten usynlig i retstrik. Den anvendes for eksempel til trøjer, hvor forstykke og bagstykke skal hæftes sammen i siden. Sømmen fylder en lille smule på bagsiden af strikketøjet.
På billederne her er madrasstingene syet med hvid, for at det er nemmere at se, hvad der sker undervejs. Derfor kan garnet anes i den færdige søm. På et rigtigt arbejde vælges samme garn, som det strikkede. Du kan benytte garnenden fra opslaget.
Madrassting sys med en hæftenål.

Sådan gør du
Begynd på venstre stykke med at føre nålen gennem nederste del af en vrangmaske, der ligger tættest på kanten.

På højre stykke føres nålen gennem øverste del af den vrangmaske, der ligger tættest på kanten.

Således skiftes fra stykke til stykke, til du har samlet det antal rækker, du vil have syet sammen.


Du behøver ikke at stramme til for hver enkelt maske undervejs. Det kan lette overblikket over, hvilken maske du er kommet til, hvis der kun strammes til for omtrent hver tiende række.

Når sømmen er færdig, vil der på vrangsiden ligge en række af overskydende masker. Det ser således ud.

Seneste kommentarer