Gå til hovedindhold

At vinde et garnnøgle i hånden

Når du vinder et garnnøgle, kan det være en stor fordel at vinde det, så garnet kan tages fra midten. Således slipper man for et garnnøgle, der triller når du strikker.

På denne måde kan du også, hvis nødvendigt, strikke fra begge ender samtidigt.

Thumbnail

Hvad skal jeg bruge?

Når du skal vinde garnnøglet op, så find noget at vinde det om. Det kan være alt fra din tommelfinger til skaftet på en grydeske. Dog er det ikke praktisk at bruge tommelfingeren, da man så ikke kan lægge nøglet fra sig undervejs.

Selv bruger jeg et fint lille arvestykke. En vindepind udskåret til formålet. I gamle dage var der i enden af vindepinden en lille træklods inde bagudskæringen. Når kvinden så sad og vindede garn kunne manden høre om mutter nu arbejdede hårdt nok eller om hun blev doven og holdt for mange pauser undervejs.

Hvordan gør jeg?

Når du vinder garnnøglet, så lad enden af garnet ligge i den hånd du holder vindepinden med, mens du vinder garnet om pinden. Først vinder du bare rundt, men efter lidt tid begynder du at vinde lidt på skrå, imens du jævnligt drejer vindepinden.

Når du så er færdig med at vinde, så kan du hive pinden ud og står tilbage med et fint hul i midten nøglet, hvorfra du kan trække garn ud. Og da du har holdt fast i garnenden undervejs, er der ikke noget med at rode rundt efter den derinde.

Thumbnail

Her kan I se en video, hvor jeg vinder et nøgle på vindepinden med hjælp fra min garnvinde.

Her en lille video der viser, hvordan du gør:

Tilføj kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.