Gå til hovedindhold

At strikke dobbelt ved farveskift

Engelsk
Double Knit-in join

Dette er en hurtig løsning til farveskift, men den kræver lidt øvelse for at få farveskiftet til at ramme det helt rigtige sted.

Metoden er hurtig, men ikke optimal til arbejder, hvor bagsiden også skal være synlig (fx halstørklæder), da den efterlader små løse ender, der kan stritte ud fra arbejdet.

Sådan gør du

Fold de to farver garn om hinanden, så der dannes en løkke. Vurder hvor lang løkken skal være på den gamle farve ved at slå den om pinden det antal masker, som du er fra farveskiftet (her 4 masker).

Thumbnail
Thumbnail

Strik dobbelt henover farveskiftet. Teknikken ligger i at ramme farveskiftet det helt rigtige sted. Øv dig lidt på en strikkeprøve før du går i gang med større arbejder.

Thumbnail
Thumbnail

Når du har strikket et par pinde videre skulle resultatet gerne se nogenlunde ud som herunder. Lad garnenderne hænge på bagsiden og klip dem til sidst. Jeg venter selv til arbejdet har været vasket. Som det ses er farveskiftet helt rent og dobbeltmaskerne er nærmest ikke til at se.

Thumbnail
Thumbnail

NB! Der er her ikke gjort noget for at skjule overgangen mellem farverne. Vil du skjule farveovergangen (fx ved stribestrik) tages første maske ved overgangen løs af uden at strikke den. Dette løfter masken op og skjuler farveskiftet.

Er du mere til video end billeder, så se denne video der viser, hvordan du gør:

Tilføj kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.