I morges, da jeg over morgenkaffen bladrede Lokalavisen igennem, fandt jeg ud af, at min efterårsferie da godt kunne gå hen og blive helt booket op.
Først fangede øjnene husflidsudstillingen på Sønderborg Slot i den kommende weekend, hvor der er lavet en udstilling om nålebinding. Ud over nålebinding, som selvfølgelig i sig selv er spændende nok til at trække mig til, så var det en bisætning der særligt fangede min interesse. Nemlig workshop med trædrejning.
Min interesse for trædrejeri stammer fra min ældste datter var helt lille, hvor jeg arbejdede på et trædrejeri i et års tid. Siden den gang har det kriblet i mig for at prøve det igen, men med alle de unger er dagene jo så rigeligt fyldt op - og før børnene var det studierne. Nu er vi så flyttet i hus med kælder, og jeg har arvet min bedstefars gamle drejebænk, og børnene er ved at blive en lille smule selvhjulpne (eller nogle af dem er). Jeg øjner lys for enden af tunnelen - eller i hvert fald må jeg forbi den workshop. For sådan noget drejet træ er simpelthen bare smukt. Se bare her et par småting fra jeg drejede træ tilbage i starten af halvfemserne. Jeg er helt skudt i træet varme farve.
Ud over husflidsudstillingen fandt jeg også en notits om keramikværksted på Sønderborghus i efterårsferien (man-tors kl. 10-17). Ungerne blev hurtigt overtalt til at hoppe op i ladcyklen, og drøne ned for at lege med ler. Det er ikke mange ting en to-årig kan fremstille i ler, eller også manglede moren bare opfindsomhed, men hygge sig, det kunne de i hvert fald begge.
Der kom da også en journalist og fotograf forbi og tog billeder af den yngste deltager på workshoppen, så mon ikke vi kan ses i en af lokalaviserne i den nærmeste fremtid?
Kommentarer
Hygge
Det ser hyggeligt ud - her hjemme leger ungerne meget med modelervoks pt. og det er heller ikke meget man kan lave når man er 3 skulle jeg hilse at sige. Men der er vel også ligemeget når man hygger sig? Lucas laver vrede fugle og pokemons i en uendelighed, så selvom jeg aldrig har lært ham noget som helst i den retning, så kan han sagtens.
Øvelse gjør mester
Å leke med leire er en fin måte å øve opp motorikken. Leiren er særdeles ettergivende om man bare er en smule bestemt. Det er også fint at ikke alt gir resultater (les: ting), men er en opplevelse bare for det! Min far var keramiker, og så fort barn, og siden barnebarn; var store nok til at de ikke puttet ALT i munnen fikk vi "arbeide" med leire, uten føringer og begrensninger!
Takk ellers for fantastisk blogg! Jeg har akkurat oppdaget den og leser og leser! Jeg er pasjonert spinner og strikker. Spesielt moro å lese om Hønsestrik. Jeg var 13 år og svært ivrig strikker. Ingen jeg kjente (jo, min moster) hadde samme interesse. Jeg strikket mine egne ting så tidlig, med farger og striper helt annerledes enn alle andre jeg visste om. Så kom Hønsestrik! Det fantes andre som meg, dog i et land lenger syd.
Og mine barn så ut som MINE barn, det tøyet som ikke var strikket så dog dansk ut, etter "Tøj du selv kan sy ...". En periode i tenårene opponerte min datter med å gå i hvite bukser, min sønn gikk kun i sort i flere år. Nå er de langt opp i tyveårene og ønsker nok at mor kunne strikke litt mer til dem ...
Som svar til Øvelse gjør mester af Helga
Ja det er fantastisk bare at…
Ja det er fantastisk bare at få lov at lege med materialerne. Jeg tror også snart, jeg skal have fat i en pose kartoffelmel og lidt vand igen. Det er yngstemusen vist også ved at være stor nok til :)
Tilføj kommentar