Når du strikker bukser kan du vælge at strikke en kile ind i skridtet, hvis du ønsker lidt afstand mellem benene. Ved brug af stofbleer, som kan fylde en smule mellem benene, kan dette gøre at bukserne får en bedre pasform.
En kile kan strikkes på flere måder, men grundlæggende består en kile blot af udtagninger midtfor og midtbag. For at opnå den pænest mulige kile skal der kun tages ud på hver anden pind. Sørg for at starte kilen i god tid, da kilen i sig selv fylder nogle rækker afhængigt af hvor bred en kile der ønskes. Herunder beskrives en simpel kile, jeg ofte har benyttet.
Sæt en masketæller ved midtfor og midtbag.
1. omgang:
- på sidste maske inden markøren midtfor laves 1 løftet udtagning mod højre
- på første maske efter markøren midtfor 1 løftet udtagning mod venstre
- på sidste maske inden markøren midtbag laves 1 løftet udtagning mod højre
- på første maske efter markøren midtbag 1 løftet udtagning mod venstre
2. omgang:
- strik en omgang som ellers
3. omgang:
- på 2. sidste maske inden markøren midtfor laves 1 løftet udtagning mod højre
- på 2. maske efter markøren midtfor 1 løftet udtagning mod venstre
- på 2. sidste maske inden markøren midtbag laves 1 løftet udtagning mod højre
- på 2. maske efter markøren midtbag 1 løftet udtagning mod venstre
4. omgang:
- strik en omgang som ellers
5. omgang:
- på 3. sidste maske inden markøren midtfor laves 1 løftet udtagning mod højre
- på 3. maske efter markøren midtfor 1 løftet udtagning mod venstre
- på 3. sidste maske inden markøren midtbag laves 1 løftet udtagning mod højre
- på 3. maske efter markøren midtbag 1 løftet udtagning mod venstre
Fortsæt til det ønskede antal masker til kilen er opnået. Afslut med en omgang uden udtagninger.
Inden der begyndes på benene lukkes skridtet af med en usynlig topsøm. Her fortrækker jeg selv maskesting med arbejdet på pindene.
Tilføj kommentar