Da min datter ikke alene går med uldbukser, men også bruger stofbleer om måsen (mums), så er numsen en anelse større end ved brug af papirsbleer. Derfor strikker jeg numsen højere end fronten. Dette gør jeg ved at strikke venderækker ind på bagsiden.
Øverst på bukserne strikker jeg et par korte venderækker omkring midtbag for at buksen kan lukke tæt ind til kroppen over bleen.
Herefter fordeler jeg fem til seks venderækker jævnt over måsen afhængigt af strikkefastheden. Det svarer cirka til at bagen bliver 4-5 cm højere end fronten (se billede herover). Den første af disse venderækker strikker jeg i buskens bredde, hvorefter hver venderækker strikkes to masker kortere i hver side. For eksempel hvis der er 80 masker hele vejen rundt på buksen, så er første hele venderække 40 masker, næste 36 masker og næste igen 32 masker etc.
På billederne her har jeg strikket venderækker ind mellem mønsterbanerne, således at det gule område er bredere bagpå end foran.
En vejledning i hvordan venderækker strikkes kan findes her.
Tilføj kommentar