I årevis har han ventet - manden altså.
Han vil gerne have en hjemmestrikket sweater, men jeg kan ikke tage mig sammen. Først forsøgte vi at finde et mønster, men jeg kunne ikke finde noget jeg var tilfreds med. Manden fandt ellers nok af mønstre, men hvis jeg skal strikke den, så skal jeg også selv synes, at den vil klæde ham.
Så faldt han over noget garn han gerne ville have. Vi købte det da også, men jeg kunne aldrig forlige mig med garnet. Det var alt for tykt og alt for løst spundet, så hver gang jeg forsøgte at strikke med det, stod det om mig med fibre. Jeg forsøgte mig ellers med at strikke ud fra nogle billeder af en trøje, men projektet kulsejlede vist på manglende iver.
Nu prøver vi så igen - denne gang har jeg selv fundet en opskrift og noget garn. Han har godkendt det og jeg er endelig i gang. Efter et par aftener ser det således ud.
PÆNT irriterende opskrift dog - 4 ret, 2 vrang, 4 ret, 2 vrang, 4 ret, 2 vrang, 4 ret, 2 vrang, 4 ret, 2 vrang, 4 ret, 2 vrang, 4 ret, 2 vrang, etc.
Jeg ender altid op nogenlunde som her:
Men flot bliver den - og den sidder som den skal på husbonden. Jeg håber, at jeg har købt garn nok.
Kommentarer
Den ser super fed ud…
Den ser super fed ud... glæder mig til at se den færdig...
Hehe, funny :)
Hehe, funny :)
Blev trøjen til manden…
Blev trøjen til manden nogensinde færdig??? og må vi se resultatet?
Som svar til Blev trøjen til manden… af Susanne
Han venter desværre stadig :(
Jeg strikkede og strikkede og spurgte ham adskillige gange undervejs om den ikke var for stram, da jeg strikkede ærmerne. Han blev ved med at sige at den var ok - lige indtil jeg manglede 8 cm af sidste ærme - og så gav jeg op :wall:
Det rider mig som en mare, at jeg endnu ikke har kunnet strikke en trøje til min mand. Det SKAL bare lykkes en dag! :)
Så lykkedes det :D
Så lykkedes det :D www.paapinden.dk/blog/en-glad-mand-og-hans-troeje
Tilføj kommentar