Ja de små vokser jo alt for hurtigt, og restegarn har jeg nok af - så her er et par sokker til Thora.
Sokkerne er strikket på pind 2 ½ - maskefastheden kender jeg ikke, da jeg bare har grebet ned i garnresterne og taget hvad der nu så fint ud. Og ja - jeg elsker farver, og ja - det er meningen at der skal være en af hver - det er jo rester... :D
Jeg vil også!
Sokken er strikket til mindstemusen på 5 måneder. Den fulde længde af sokken er 10,5 cm.
Sokkerne er strikket således:
- Slå 2 x 6 masker op med Judy Becker's magiske opslag
- Tag ud på hver anden omgang til du har 2 x 18 masker
Udtagningsrunder strikkes således: Tag 1 ret ud på første maske og 1 ret ud på anden sidste maske (på begge pinde) - Strik til du har nået ønsket fodlængde minus tåens længde (hælen er cirka lige så lang som tåen) - her 7,5 cm
- Strik en timeglashæl. Lad hælspidsen blive 2 x 8 masker spids (som tåen)
- Strik ønsket højde på skaftet - her 11 cm
Luk løst af og tag i brug.
Tilføj kommentar