Her i huset fik vi os en lille overraskelse i julegave! Jeg ruger stadig på den, hvorfor den ankommer lidt forsinket - i hvert fald i forhold til standardjulegaver. Forventet ankomst er midten af august, og jeg er derfor gået i gang med at forberede mig med lidt babystrik. Alt imens render husbonden lalleglad rundt og synger: "vi skal ha' en baby".
Mit første babyprojekt i denne omgang er en undertrøje til den lille ny. Uld er fundet frem fra gemmerne - nærmere betegnet den 30 år gamle uld fra min kære mor (som Inger lige opbevarede i en længere årrække).
Opskriften er fra Sødt og blødt af Lene Holme Samsøe. Jeg har selvfølgelig tilpasset den til en rundpind, så jeg slipper for den senere montering.
Jeg er ikke nået så langt endnu, men her strikkes med et sovende barn på den voksende mave.
Tilføj kommentar