Ret er vrang set indefra og vrang er ret set indefra. Så er ret ret set udefra og vrang vrang set udefra. Nøjagtig som på strikketøjet.
Forvirret?
Som nybegynder er evnen til at genkende maskerne en af de vigtigste ting du skal have styr på. En retmaske set fra retsiden af strikketøjet er en vrangmaske set fra vrangsiden af strikketøjet. Og en vrangmaske set fra retsiden af strikketøjet, er en retmaske set fra vrangsiden af strikketøjet.
Det er netop denne forståelse, der skal til, før man rigtigt kan komme i gang med at strikke mønstre.
Et klassisk begynderproblem er for eksempel det første strikketøj, hvor man strikker retmasker frem og tilbage på pinden og dermed ender op med noget, der ligner vrangmasker, selv man jo kun strikker ret. Ja det er jo ikke fordi man har gjort noget forkert, men pænt forvirrende er det første gang. Kig eventuelt forbi denne artikel: Hvorfor ligner mine retmasker vrangmasker!?
Kommentarer
Tjek! Så meget har jeg styr…
Tjek! Så meget har jeg styr på.... Men har tilgengæld et andet spørgsmål.
Jeg er ved at lære mig, at strikke snoninger uden hjælpepinde, men er blevet i tvivl om jeg skal bytte rundt på højre og venstresnoning når jeg starter på en nypind?
Altså er det lige som når man strikker ribstrik, hvor man strikker ret over ret og vrang over vrang. Altså ( højresnoning over højresnoning / venstresnoning over venstresnoning eller bytter jeg om?
Som svar til Tjek! Så meget har jeg styr… af Barbara
Hej Barbara
Hej Barbara
De fleste snoninger er bygget op, så du slet ikke behøver at lave snoninger fra vrangsiden. Men så vidt min hjerne lige kan sige mig uden et strikketøj i nærheden, vil jeg mene, at du skal sno samme vej rundt ligegyldigt, hvilken side du strikker fra - lad det komme an på en prøve
Tilføj kommentar