Det skønne garn - igen

Hej Irene

Det er gode sager.

Engang i min ungdom, da min eksmand og jeg avlede angorakaniner til uldproduktion, begavede min svigermor mig med en garnvinde, dog ikke af træ, men den har været i anvendelse utallige gange og desuden et par krydsnøgleapparater (flade garnnøgler) som jeg bruger flitttigt. Min dobbeltsnorsrok og mine karter har jeg foræret væk, da jeg ikke fandt tid til at bruge redskaberne. Jeg har dog spundet angorauld ( som jo ikke filter på samme måde som fåreuld, da det helt mangler lanolinet og ikke er kruset). Jeg har også plantefarvet angorauld i sin tid. Da jeg gik i folkeskolen havde vi en håndarbejdslærerinde, hvis hobby var vævning. Hos hende lærte jeg at plantefarve med og uden kemikalier, at beregne en trend(løbegarnet (Det lodrette, som i det færdige stof kaldes trådretningen) til et vævet arbejde) og islættet( det garn, der væves ind vandret for at skabe klædet.
Der er blevet eksperimenteret en del :D

Jeg kan stadig savne at lave mit eget garn, men må slå mig til tåls med at med den mængde garn jeg omsætter på et år, kan jeg ikke holde mig selvforsynet, når jeg nu stadig i mange år frem er tilknyttet arbejdsmarkedet. Men måske engang, - hvem ved? hvis man stadig har lysten og evner det?

Med venlig hilsen

Vibeke