Gå til hovedindhold

Det skønne garn - igen

Indsendt af KnittingDane ,

Og her ryger garnet så en tur forbi garnvinde og vindepind.

Vindepinden er et smukt arvestykke, som min mor har givet mig. Min kære bedstemor kunne desværre ikke huske, hvem den kommer fra og kan derfor ikke fortælle mig, hvad initialerne K C D på pinden står for. Måske man skulle have fat i familiens museumsdirektør, han kender vist til familiens stamtræ.

Garnvinden som jo er lige så fantastisk, har jeg allernådigst fået lov at låne af min mor.

Vil du se hvordan man laver sådan et nøgle så kig her: At vinde et garnnøgle

Colinette garn 3
Colinette garn 4
Colinette garn 5
Colinette garn 6

Kommentarer

Vibeke Larsen

Hej Irene

Det er gode sager.

Engang i min ungdom, da min eksmand og jeg avlede angorakaniner til uldproduktion, begavede min svigermor mig med en garnvinde, dog ikke af træ, men den har været i anvendelse utallige gange og desuden et par krydsnøgleapparater (flade garnnøgler) som jeg bruger flitttigt. Min dobbeltsnorsrok og mine karter har jeg foræret væk, da jeg ikke fandt tid til at bruge redskaberne. Jeg har dog spundet angorauld ( som jo ikke filter på samme måde som fåreuld, da det helt mangler lanolinet og ikke er kruset). Jeg har også plantefarvet angorauld i sin tid. Da jeg gik i folkeskolen havde vi en håndarbejdslærerinde, hvis hobby var vævning. Hos hende lærte jeg at plantefarve med og uden kemikalier, at beregne en trend(løbegarnet (Det lodrette, som i det færdige stof kaldes trådretningen) til et vævet arbejde) og islættet( det garn, der væves ind vandret for at skabe klædet.
Der er blevet eksperimenteret en del :D

Jeg kan stadig savne at lave mit eget garn, men må slå mig til tåls med at med den mængde garn jeg omsætter på et år, kan jeg ikke holde mig selvforsynet, når jeg nu stadig i mange år frem er tilknyttet arbejdsmarkedet. Men måske engang, - hvem ved? hvis man stadig har lysten og evner det?

Med venlig hilsen

Vibeke

man, 19/03/2012 - 08:34 Permalink
Profile picture for user KnittingDane
KnittingDane

Som svar til af Vibeke Larsen

Ja havde man blot tid til alle de hobbyer man kunne ønske sig :drømmedrømme:
Jeg kunne godt tænke mig at lære at spinde og farve uld, men indtil videre synes jeg at strik fylder rigeligt, hvis jeg da også skal nå at se min familie af og til :D

man, 19/03/2012 - 21:08 Permalink

Tilføj kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.