Gå til hovedindhold

At filte garnender sammen

Engelsk
Joining yarn, felting ends, spit splicing

Strikker du i uld og vil du helt undgå løse ender, så er løsningen at filte enderne sammen. Metoden duer kun til uld, da det er uldens evne til at filte, der benyttes.

Jeg vil anbefale en testfiltning, da forskellige garner opfører sig på forskellig vis. Derved kan du få en ide om, hvorvidt du bliver tilfreds med resultatet i det pågældende garn.

Metoden er god til arbejder uden en bagside (fx halstørklæder), da man undgår de løse ender, der ellers kan stritte ud fra arbejdet ved almindelig hæftning. Den kan også benyttes ved farveskift, hvis en mindre overgang i farverne er ubetydelig for det færdige arbejde.

Sådan gør du

Trævl garnet op et lille stykke ind (hvis det er flertrådet). For at forhindre at filtningen bliver for tyk, klippes den ene tråd af begge garnenderne (evt. flere hvis det er garnet er mangetrådet).

Thumbnail

Læg garnenderne dobbelt i håndfladen.

Thumbnail

Tilfør væske (spyt) og rul garnet sammen på håndfladen. Varmen, væden og bevægelsen får ulden til at filte sammen.

Spyt og rul, som de siger...

Thumbnail

Fortsæt til du er tilfreds med resultatet. Herefter kan du strikke videre uden nogle løse ender, som skal hæftes.

Thumbnail

Er du mere til video end billeder, så se denne video der viser, hvordan du gør:

Et tip til to tråde

Når jeg strikker med to tråde garn, skifter jeg kun en tråd af gangen. Således bliver skiftet mindre synligt og samtidig stærkere.

Tilføj kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.