Ja det havde jeg ikke lige regnet med...
Jeg har ellers længe haft et lille sæt strikketøj liggende i strikkekurven, som jeg kunne hive frem hver gang ungerne sagde, at nu ville de lære at strikke. Interessen plejer at fortabe sig efter cirka en kvart retmaske, men denne gang var åbenbart anderledes.
Jeg satte mig i sofaen med tøsen på skødet og med min venstre hånd holdt jeg om hendes venstre hånd på pinden. Jeg styrede garnet med min venstre finger, mens hun førte højre pind selv. Til at begynde med kunne jeg hjælpe hende lidt på vej ved at tage om enden på højre pind og guide hende på rette vej, men lynhurtigt ville hun selv. Og efter en enkelt pind ville hun også holde venstre pind og garnet selv.
Og sørme om hun så ikke også kunne - Jeg er imponeret!
Kommentarer
Flot!
Lidt cool er det! Jeg tror jeg var næsten samme alder da jeg lærte at strikke af min mor - jeg skulle dog møde dig før jeg for alvor fik taget mig sammen til at gøre noget ved det.
Hej Irene
Hej Irene
Jeg lærte teknikken at strikke da jeg var barn, men jeg var 14 - hvis ikke mere, før jeg strikkede noget egentligt. Indtil da var det bare blevet til nogle ubehjælpelige lapper.
I gymnasiet strikkede jeg en del: strømper og sweatere, og et cardigansæt. Senere strikkede jeg til mig selv, min daværende mand og mine børn. Men strikkeriet lå stille i mere end ti år, grundet ændringer i personlige forhold, pasning af børn, en ny uddannelse og små midler. Nu har jeg taget revanche og syr og strikker så meget som jeg kan nå. Jeg har fået en ny familie, ungerne er blevet store og er fløjet fra reden og klarer sig godt, jeg arbejder på 14. år inden for min "nye" uddannelse,har fået bedre midler og lysten til at være kreativ har mulighed for at blomstre. Så kan man ikke ønske mere
:D :D
MVH
Vibeke
Som svar til Hej Irene af Vibeke Larsen
Det lyder skønt Vibeke :D…
Det lyder skønt Vibeke :D
Jeg kender godt det med de stillestående perioder. Det skal der også være plads til.
Tilføj kommentar